Oplevelser​

Oplevelser og attraktioner i nærheden af Pinenhus:

Jesperhus Blomsterpark

Der er ca. 10 km fra Pinenhus til Jesperhus Blomsterpark.​

Jesperhus blomsterpark er en familieejet virksomhed, som gennem årene har udviklet sig til Nordeuropas største blomsterpark.

​I parken kan man opleve:

- Sommerfugle land

- Terrarium med krybdyr

- Piratland med karrusel og bådtur samt krokodilleanlæg

- H C Andersens eventyrhave

- 4 D biograf

- Indendørs legeland med orkidé anlæg, inspirations have og meget andet

Jesperhus Blomsterpark er bestemt et besøg værd, både for store og små.​

Vandreruter

Bjørnshøje- Pinen

Vandreruten er 3,9 km.

På ruten kommer man forbi:

1. Færgefart Pinen og Plagen

2. Sallingsundbroen

3. Pinenhus

4. Kongehøj

5. Bjørnshøje

6. Kildeborg

7. Stranden ved Sallingsund

Mere information kan findes på Skive kommunes hjemmeside eller i receptionen på Pinenhus.​

Spøttrup Borg

Afstand fra Pinenhus: ca. 25 Km.

Der er mange historier at opdage på Spøttrup Middelalderborg og mange aktiviteter over sommeren med marked, levendegørelse, rundvisninger m.m.

Borgen er også en attraktion i sig selv med den dejlig park, der rummer en af landets mest righoldige urtehaver.

Man kan gå på opdagelse i borgens borgtårne, riddersal, kirkerum og hvad der ellers hører en borg til.​​

Jenle

Afstand fra Pinenhus: ca. 20 km.

Tag på besøg i Nanna & Jeppe Aakjærs kunstnerhjem. Hjemmet ligger midt i et spændende kulturlandskab med en række herregårde bl. a. Eskær, Astrup, klosterkirken Grinderslev med helligkilde.

Museet fremviser genstande i tableauer fra et usædvanligt spændende liv, hvor Nanna var håndens- og Jeppe åndens mester.

Aakjærs digte og sociale romaner kom til verden samtidig med forsamlingshusene, højskolerne, andels- og arbejderbevægelsen og det danske forenings- og velfærdsliv og sangene er forsat en del af det levende danske fællesskab og demokrati.

Desuden kan man se Møllen i parken og i Nordskoven skulpturen " Jeg er havren" samt i Sydskoven Nanna og Jeppe Aakjærs grav.​​

Daugbjerg Kalkgruber

Afstand fra Pinenhus: ca. 41,5 km

I Daugbjerg kalkgruber kommer du med under jorden, i spændende og atmosfæremættede kalkminer, hvor man fornemmer lyden fra de hårdt arbejdende minearbejdere, samt skrig fra flagermus, der blander sig med synsindtryk fra de buede gange og krogede labyrinter.

De lange dunkle gange er en oplevelse fra en spændende verden, hvor Jens Langkniv, landevejsrøvere og andre natfolk fordrev tiden for mere end 300 år siden. I Jens Langknivs huler er der mere end 7000 flagermus fordelt på 5 forskellige arter, hvoraf nogle er meget sjældne.

Efter turen i gruberne anbefales der en vandretur gennem den gamle og utrolige smukke fredsskov.​​

Åbningstider receptionen

Mandag - fredag​:

7.00 - 21:00

Lørdag:

8.00 - 21:00

Søn- og helligdage:

8.00 - 19:00

*Ved ankomst udenfor de angivne tider, kontakt os for en dørkode.​

Indcheck fra kl. 14:00 - Udcheck senest kl. 10:00

ÅBNINGSTIDER KØKKENET

Mandag - Søndag​:

12.00 - 21.00

Nyheder fra pinenhus

Torsdagsflæsk
Torsdag i hele april måned
Læs hele nyheden
Jesper Skibby foredrag
Nu kan du komme og høre Jesper Skibby fortælle om sit liv
Læs hele nyheden
Vilde søndage i april
Husk at bestille bord
Læs hele nyheden

Her ligger vi

Hotel Pinenhus ApS

Pinen 3, Glyngøre

7870 Roslev

CVR: 33375972

Kontakt os

Tlf.: +45 97 73 18 99

E-mail: pin@pinenhus.dk 

Kent Bak: kb@pinenhus.dk

Henvisninger